Faktaboks

Nygårdskirken
Sogn
Nygårds Sogn
Provsti
Glostrup Provsti
Stift
Helsingør Stift
Kommune
Brøndby Kommune
Nygårdskirken
Nygårdskirken er bygget i 1966.
Af /Arkitekturbilleder.dk.
Licens: CC BY NC SA 2.5

Nygårdskirken er en sognekirke i Nygårds Sogn, som ligger i det nordlige Brøndbyøster.

Kirkegård

Kirken har ingen kirkegård i umiddelbar tilknytning og har i stedet et grønt areal og parkeringspladser omkring sig. Vest for kirken ligger der boligbyggeri.

Kirkebygning

Nygårdskirken
På billedet kan man til højre se, at kirkesalen er bygget sammen med menighedslokalerne, mens tårnet er placeret ved overgangen. Foto: 2007.

Kirken er en enkel hvid bygning, opført af fyrretræ og eternitplader med et kobberbelagt tag efter tegning af arkitekten Jens-Erik Jensen (født 1939) og i samarbejde med Jels Savværk. Mod sydøst er selve kirkesalen sammenbygget med menighedslokaler, som omfavner kirkens tårn, der er opført af lyse, grå sten.

Indvendigt præges kirken af den varme glød fra fyrretræet, som er det gennemgående materiale i kirken. Såvel væggene som loftet med åben tagryg er således beklædt med træ.

Inventar

Kirkens inventar er i enkel moderne stil og afspejler kirkens øvrige materialevalg med varme træfarver som et gennemgående motiv.

Langs væggene hænger en lang række malerier og mosaikker med bibelmotiver, som er udført af lokale skoleklasser.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig