Nubien

Nubien. Med bygningen af Aswandæmningen 1959-70 oversvømmedes Nubien ned til syd for 2. katarakt. En lang række templer blev imidlertid reddet ved UNESCOs redningsaktioner, idet de blev flyttet længere op på land. Her ses det omfattende arbejde med at få flyttet Ramses 2.s tempel i Abu Simbel; fødderne er en del af de fire kolossalstatuer af kongen, der stod foran templet. Fotografi fra 1966.

.

Abu Simbel. Foran det store tempel i Abu Simbel troner bygherren, Ramses 2., i fire udgaver. Over døren ses med falkehoved solguden Re-Harakhte, der tilbedes af kongen. I billedet er indbygget en rebus, der dækker over kongens fornavn User-Maat-Re. En række kappebavianer, der skal hilse solen ved solopgang, sidder langs facadens top.

.

Nubien, historisk region i den mellemste Nildal mellem Khartoum i Sudan og Aswan i Egypten. Navnet Nubien kendes først fra antikke forfattere, men ordet stammer sandsynligvis fra det oldegyptiske nub 'guld'. Fra ca. 2000 f.Kr. kaldtes Øvre Nubien for Kush, hvilket også blev betegnelsen for hele Nubien. Grækerne regnede Nubien som en del af Etiopien. Området opdeles i Nedre Nubien, som havde stærkest tilknytning til Egypten, og Øvre Nubien, der med Kerma som centrum var selvstændigt i lange perioder.

Levegrundlaget i Nubien var agerbrug og kvægdrift; samtidig fungerede området først og fremmest som det, der er blevet kaldt "korridoren til Afrika", ruten nordpå for guld, elfenben, ibenholt, røgelse, eksotiske dyreskind m.m. fra det indre Afrika.

Den nubiske Nildal i Sudan var beboet fra ældre palæolitikum, ca. 300.000 før nu, og ved Abu Simbel er de tidligste arkæologiske levn dateret til ca. 700.000 før nu. Fra ca. 5000 f.Kr. findes forskellige varianter af neolitikum i Øvre Nubien. Den neolitiske såkaldte A-gruppe-kultur, som havde handelsforbindelser til Egyptens Naqqada-kultur, udvikledes ca. 3700 f.Kr. i Nedre Nubien og forsvandt, da Egypten forenedes til en stat i løbet af det 1. dynasti.

Under Gamle Rige (2634-2125 f.Kr.) sendte egypterne handels- og mineekspeditioner til Nubien, og arkæologiske levn viser, at de allerede på dette tidspunkt havde et støttepunkt i Buhen ved 2. katarakt (strømfald). Spredte militære aktioner kendes også, og nubierne fremstår allerede fra de tidligste kilder som en af egypternes traditionelle fjender.

Efter en afbrydelse befolkedes Nedre Nubien af den såkaldte C-gruppe-kultur ca. 2400-1550 f.Kr. I denne periode byggede egypterne fæstninger omkring 2. katarakt i Mellemste Rige ved bl.a. Buhen, Mirgissa og Askut for at kontrollere handelsruterne og have et opbevaringssted for varerne. I 2. mellemtid var disse fæstninger stadig beboet af egyptere, samtidig med at Kerma-kulturen nåede sit kulturelle og politiske højdepunkt og efterhånden overtog Nedre Nubien.

Med Nye Rige (1550-1070 f.Kr.) fik Egypten for alvor kontrol over Nubien, og de egyptiske fæstningsværker blev udvidet, idet de dog mistede deres betydning, efterhånden som egypterne trængte længere mod syd ned til 4. katarakt. En egyptisk "kongesøn af Kush", en vicekonge, varetog nu handlen med Nubien, og templer til ære for Amon-Re opførtes af bl.a. Amenophis 3. ved Soleb. Ramses 2. byggede flere templer også til sit eget guddommelige jeg, fx Abu Simbel.

Da egypterne efter Nye Rige mistede grebet om Nubien, overtog lokale herskere fra Napata magten ca. 1000-300 f.Kr. Disse blev efterhånden så stærke, at de som det kushitiske 25. dynasti tog magten i Egypten 760-664 f.Kr. Med herskere fra Meroë 300 f.Kr.-350 e.Kr. blomstrede den nubiske kultur igen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig