Nosy Bé, ø ved Madagaskars nordvestkyst; 300 km2, 73.000 indb. (2013). En stor del af befolkningen på den tætbefolkede ø er islamiske indvandrere fra Comorerne. På øen dyrkes sukkerrør, bl.a. til fremstilling af rom, foruden kaffe, peber, vanilje og ylang-ylang (til parfume). Turismen er under udbygning, bl.a. med direkte charterture fra Europa.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.