Nordkorea (Geografi)

Artikelstart

Nordkorea (Geografi), Nordkoreas befolkning er etnisk meget homogen, helt overvejende koreanere. Mange slægter blev adskilt ved våbenhvilen i 1953, og der har stort set ikke været kontakter mellem koreanerne i Nord- og Sydkorea siden. Derimod er der en vis kontakt med de etniske koreanere i Japan, efterkommere af dem, som under den japanske besættelse 1910-45 blev forflyttet dertil. Nordkoreanerne har siden 1953 levet i et meget lukket samfund. De har ingen mulighed for kontakt med omverdenen via radio, tv eller telefon, og alle former for personlig kontakt, også internt i landet, er stærkt overvåget. Landet er delt i en lang række distrikter, som ved vejkontroller er helt adskilt fra hinanden. Rejser mellem distrikter kan kun ske efter ansøgning. Alle former for oplysning og information er under statslig styring og må med vestlige øjne karakteriseres som massiv indoktrinering. Det vigtigste element i denne er dyrkelsen af Kim Il-Sung som landsfader, som "Den Store Leder" og "kilden til landets strålende sejrrige, revolutionære udvikling". I den officielle propaganda nedtones det i stigende grad, at han faktisk døde i 1994. Han ligger balsameret i et storslået kompleks, hvor også hans yndlingsbil står, en Mercedes 600. Også dyrkelsen af sønnen Kim Jong-Il, "Den Kære Leder" var af nærmest religiøst tilsnit, og det forventes, at også Kim Jong-Un, "Den Store Efterfølger", den nyeste leder i det dynasti, Kim Il-Sung grundlagde, vil blive genstand for omfattende persondyrkelse.

Erhverv

I de første 10-15 år efter krigen gennemførtes en meget hastig genopbygning af landet på basis af en stram planøkonomi. I storstilede kampagner blev byerne genopbygget, landbrugsproduktionen udvidet, og en del store industrier blev etableret; samtidig satsede man på udbygning af uddannelses- og sundhedssektorerne. I slutningen af 1990'erne synes det meste at ligge i ruiner, ikke mindst efter at landet 1994-97 blev ramt af en række naturkatastrofer: først omfattende oversvømmelser, dernæst et tørkeår og i 1997 digebrud, som medførte tilsaltning af store landbrugsområder. Men allerede inden disse ydre omstændigheder kom til, var der problemer med at brødføde befolkningen. Landbruget er organiseret i stats- og kollektivbrug, som kun er svagt mekaniseret. Dyrkningsformen er meget intensiv og arbejdskrævende med stor brug af naturgødning, herunder kompost, idet man ikke har tilstrækkelig kunstgødningsproduktion. De vigtigste afgrøder er ris og majs.

Nordkorea har en del mineralforekomster, herunder store kulreserver, men ingen kendte oliekilder af betydning. Energiforsyningen er helt utilstrækkelig, og elnettet svigter ofte. Industriproduktionen er faldet, da det er vanskeligt at vedligeholde fabriksudstyret, som blev leveret fra Østblokken. Med til at vanskeliggøre industriel udvikling er valutamangel og militærets dominerende rolle i samfundet. Meget store resurser er forbeholdt våbenindustrien, som fungerer i dybeste hemmelighed; med erfaringerne fra Koreakrigens luftbombardementer er de vigtigste fabrikker og stort set alle militæranlæg anlagt under jorden. I 1990'erne har Nordkorea udviklet kort- og mellemdistanceraketter, bl.a. til eksport.

Infrastrukturen er meget svagt udbygget. Private transportmidler er stort set ukendte i Nordkorea, og de ambitiøse kollektive trafikplaner er i vidt omfang brudt sammen, bl.a. på grund af brændstof- og reservedelsmangel. Både i byerne og på landet er trafikbilledet helt domineret af folk til fods og af militærets og stats- og partiapparatets køretøjer. Vedrørende naturgeografi, se Korea.

Læs mere om Nordkorea.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.