Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris

Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris er en pris, der hvert år uddeles for et litterært værk skrevet for børn og unge. Værket skal være fra ét af de nordiske sprogområder, herunder også det samiske sprogområde. Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris blev indstiftet 2013 af Nordisk Råd, og har til formål at styrke og løfte børne- og ungdomslitteraturen i Norden.

Faktaboks

også kendt som:

(Svensk) Nordiska rådets barn- och ungdomslitteraturpris; (Norsk) Nordisk råds barne- og ungdomslitteraturpris; (Islandsk) Verðlaun Norðurlandaráðs fyrir barna- og unglingabókmenntir; (Finsk) Pohjoismaiden neuvoston lasten- ja nuortenkirjallisuuspalkinto; (Engelsk) The Nordic Council Children and Young People’s Literature Prize

Vinderen udpeges af en nordisk bedømmelseskomité på ti medlemmer, der nominerer højst to litterære værker pr. sprogområde. Kun værker, som er udgivet første gang på dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk inden for de seneste to år og for andre sprog inden for de seneste fire år, kan nomineres. Prisen er som de øvrige nordiske priser på 350.000 danske kroner og kan tildeles flere ophavspersoner, såsom en forfatter og en illustrator.

Prismodtagere

År Land Forfatter Værk Dansk oversættelse
2013 Finland Seita Vuorela og Jani Ikonen (ill.) Karikko Grundstødt
2014 Norge Håkon Øvreås og Øyvind Torseter (ill.) Brune Brune
2015 Sverige Jakob Wegelius Mördarens apa Morderens abe
2016 Island Arnar Már Arngrímsson Sölvasaga unglings (Sølvi, sagaen om et ungt menneske)
2017 Sverige & Finland Ulf Stark og Linda Bondestam Djur som ingen sett utom vi Dyr som ingen andre har set
2018 Færøerne Bárður Oskarsson Træið (Træet)
2019 Norge Kristin Roskifte Alle sammen teller Alle tæller med

Eksterne links

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig