Nordisk Missionsråd blev grundlagt i 1922 som en samarbejdsorganisation for de nationale missionsråd i Danmark (Dansk Missionsråd), Norge, Sverige og Finland.

I efterkrigstiden har afkoloniseringen og oprettelsen af selvstændige kirker i de tidligere missionsområder udfordret synet på mission som en praksis, der ideologisk og hierarkisk udgår fra den 'gamle' kristne verden. Det har ændret vilkårene for de internationale samarbejder, som man allerede så ved sammenlægningen af det Internationale Missionsråd og Kirkernes Verdensråd i 1961.

I dag foregår samarbejdet mellem de nordiske landes missionsråd således primært gennem enten mindre formaliserede netværksmøder eller internationale organisationer, som inddrager aktører i det globale Syd, evt. som del af bredere kirkelige samarbejder. Et eksempel på sidstnævnte er Nordic Ecumenical Network on International Freedom of Religion or Belief (NORFORB).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig