Afkolonisering, den proces, hvorved de europæiske koloniområder, fortrinsvis i Asien og Afrika, opnåede politisk selvstændighed i perioden efter 2. Verdenskrig.

Afkolonisering indledtes med de store asiatiske landes uafhængighed: Indien/Pakistan i 1947 og Indonesien i 1949.

Med Ghanas selvstændighed i 1957 indledtes afkoloniseringsbølgen i Afrika. Denne må i det store og hele anses for afsluttet med de portugiske koloniområders uafhængighed i starten af 1970'erne og med Namibias frigørelse fra sydafrikansk overherredømme i 1990.

Afkoloniseringens forløb har øvet stor indflydelse på den politiske udvikling i den tredje verden, ikke mindst gennem den stærke nationalistiske påvirkning af en hel generation af politikere.

Se også Asien, Afrika og den tredje verden.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig