Nicolas-Henri Jardin, 1720-1799, fransk arkitekt, der under sit ophold i Danmark 1755-71 fik stor betydning for udviklingen af den danske nyklassicisme. Nicolas-Henri Jardin var uddannet på Kunstakademiet i Paris, men fik sine afgørende impulser under et ophold 1744-48 i Rom, hvor den nyklassicistiske stil var ved at tage form under inspiration af de fælles europæiske mindesmærker, de romerske ruiner.
Her mødte han billedhuggeren J.-F.-J. Saly, der i 1754 anbefalede ham som Niels Eigtveds efterfølger som arkitekt for Frederikskirken i København og som professor ved det nyoprettede Kunstakademi. I 1760 fulgte stillingen som chef for det kongelige bygningsvæsen.
I 1770 blev arbejdet på Frederikskirken og dermed grundlaget for Jardins ophold i Danmark sparet bort. Men hans virke fik lange eftervirkninger, både gennem elever som C.F. Harsdorff og gennem bygninger, haver, interiører og møbler.
Blandt hovedværkerne er spisesalen i Moltkes Palæ på Amalienborg (1757), ombygning og indretning af Lundehave (nu Marienlyst Slot) i Helsingør (1758-64), Fredensborg Slotshave (1760'erne), Bernstorff Slot og have i Gentofte (1759-68) samt i København Sølvgades Kaserne (1763-71) og Det Gule Palæ i Amaliegade (1764-67). Ombygningen af Glorup på Fyn fandt sted 1763-65.
Karakteristisk for Nicolas-Henri Jardins stil er en grundlæggende abstrakt, enkel geometri, en praktisk disposition og en overordnet respekt for de individuelle træk.
Helheder eller detaljer fra hans værker blev hyppigt genbrugt i andre sammenhænge, Bernstorff Slot således som forbillede for herregårdshovedbygninger.
Efter tilbagekomsten til Frankrig 1771 opførte Nicolas-Henri Jardin blandt andet det nu nedrevne hospital i Lagny, men levede ellers tilbagetrukket i denne by.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.