Mykene

Mykene, arkæologisk fundsted 11 km nord for Argos på Peloponnes i Grækenland. I borganlægget i Mykene fandt man for første gang levn fra den kultur i sen bronzealder, som herefter blev benævnt mykensk kultur. Græske udgravninger fandt sted allerede i 1840, men stedet blev først berømt, da Heinrich Schliemann i 1876 fandt nogle fyrstegrave. Udgravninger er fortsat op til vore dage af græske og britiske arkæologer.

Mykene var allerede i mellemste bronzealder et betydeligt centrum strategisk beliggende i kanten af Argossletten. Selve borgen blev anlagt på et bjergplateau 278 m.o.h. Fyrstegrave fra overgangen mellem mellemste og sen bronzealder (1650-1500 f.Kr.) var forbløffende rige. Gravcirkel A inden for borgmurene indeholdt seks dybe skaktgrave, hver markeret af en stenstele med reliefdekoration. Gravene indeholdt bl.a. guldmasker lagt over de dødes ansigter.

Den ældre og mindre rige gravcirkel B lå uden for murene. Gravene var her stenkistegrave, som er typiske for mellemste bronzealder, og skaktgrave. Vest for borgplateauet er fundet mere end hundrede kammergrave udhugget i klipperne; denne gravtype blev almindelig fra ca. 1500 f.Kr. Fyrsternes skaktgrave derimod blev afløst af kuppelgrave, de såkaldte tholoi, af hvilke der er fundet ni i området. Den største og bedst bevarede er Atreus' skatkammer fra 1300-1250 f.Kr.

I 1300-t. f.Kr. blev Mykene stærkt befæstet med mure på op til 6 m tykkelse, visse steder helt op til 10 m. I 1200-t. f.Kr. udvidedes borgen, og gravcirkel A blev inddraget i fæstningsanlægget. Ved denne lejlighed blev hovedporten flyttet mod vest og udsmykket med et unikt kalkstensrelief med to løver, den såkaldte løveport.

Syd for gravcirkel A ligger en række huskomplekser, der tolkes som kultbygninger. På borgplateauets top ligger paladset med rester af en megaronhal, monumentale trapper, baderum m.m. Inden for borgmuren lå også magasiner og værksteder. I slutningen af 1200-t. f.Kr. udvidedes borgen mod øst, således at en underjordisk cisterne til vandforsyning blev inddraget i den. Uden for borgmuren er fundet beboelseskvarterer.

Mykene blev i 1200-t. f.Kr. ramt af flere ødelæggelser og blev endeligt ødelagt i slutningen af 1100-t. f.Kr. I arkaisk og klassisk tid lå der neden for borgen en mindre by, og i hellenistisk tid fik denne en bymur. Samtidig blev murene reparerede, og et teater og brøndhus bygget. De fleste fund fra Mykene findes i dag på Nationalmuseet i Athen.

Se også mykensk kultur.