Atreus

Atreus, græsk sagnkonge i Mykene, søn af Pelops, bror til Thyestes. Sagnet fortælles i mange varianter med disse fællestræk: Der opstod en broderstrid mellem Atreus og Thyestes om et gyldent vædderlam, som Hermes havde foræret Pelops, og hvis ejermand skulle have magten i Mykene. Thyestes vandt, men under et forsoningsmåltid serverede Atreus tre af Thyestes' sønner for den intetanende far og afslørede bagefter sin grusomme hævn ved at fremvise børnenes afhuggede hoveder og lemmer. Ved denne lejlighed vendte Solen sit løb i rædsel over ugerningen. Den overlevende søn Aigisthos deltog senere i slægtsfejdens højdepunkt: drabet på Atreus' søn Agamemnon.

Atreus og hans slægts historie er behandlet i mange attiske tragedier og i Senecas Thyestes.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig