Morava er en biflod til Donau, der 365 km lang. Morava er den tjekkiske landsdel Moravas vigtigste flod og har sine kilder i 1275 m's højde på bjerget Králický Sněžník på grænsen til Polen. Herfra bugter den sig mod sydøst gennem byerne Olomouc, Kroměříž og Uherské Hradiště.

Faktaboks

Også kendt som

tysk navn: March

Fra byen Hodonín danner Morava grænse mellem Tjekkiet og Slovakiet på en ca. 40 km lang strækning, før den de nederste ca. 80 km skiller Slovakiet fra Østrig. Ved Devin nord for Bratislava løber Morava sammen med Donau.

Morava har et afvandingsområde på 27.000 km2 og undervejs tilløb af floderne Bečva og Dyje.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig