Mogens Prip-Buus

Et af hans hovedværker er hans eget hus, Villa Prip-Buus i Pégomas i Alpes-Maritimes, som kan ses som en raffineret dansk tolkning af de tusindårige historiske franske stenhus-byggetraditioner. Mellem oliventræer, rosmarin, sten- og korkege skyder Villa Prip-Buus diskret op i de franske bjerg- og stenlandskaber. Byggegrunden og dens omgivelser og vækster smelter sammen og indgår således i en længerevarende fransk byplanmæssig og historisk kontekst.

Til alle tider er franske bjerg- og marksten nemlig blevet anvendt til boliger, og i nyere tid har disse stenhuse opnået en fornyet status med en tiltrækningskræft, som rækker ud over landets grænser.

Mogens Prip-Buus' intuitive tæft for arkitekturens væsen vokser almindeligvis frem af den enkelte byggegrund, nøje afstemt dens særlige landskabelige træk og iboende fortælling.

Mogens Prip-Buus' følgeskab med naturen var en gennemgående bærende kraft i hans kunstneriske virke. I hans 3 bøger ”Tiden hos Utzon” skriver han således om arkitekturens grundelementer :

”Elementernes enorme betydning kan let iagttages i naturen. Betragt følgende situationer: En skovsø og dens omgivelser. Et åbent hedelandskab. Vi ser klart, at hver plante, hvert træ, sten osv. har deres veldefinerede plads og rolle. Vi kan ikke tage et af disse elementer væk, og erstatte det med et andet, uden at ændre karakteren af helheden. Vi kan ikke sætte en grædepil på heden, det vil ikke længere være heden. Ligesom det ikke virker at sætte egeblade på et fyrretræ. Eller vandmeloner på et æbletræ. Det, vi kalder ARKITEKTUR, er også et resultat af en addering af elementer, følgende en bestemt orden, hvori hvert element spiller sin rolle. Dette kan illustreres med for eksempel de gamle landsbyer i egnen hvor jeg bor.”

Mogens Prip-Buus boede i sine sidste år i et mindre stenhus i middelalder-landsbyen Auribeau-sur-Siagne i Sydfrankrig, så tankerne kom ikke ud af den blå luft. Arkitektonisk mådehold opfattes sjældent som en dyd, og netop her skiller Mogens-Prip-Buus sig markant ud blandt nyere tiders arkitekter.

Med hans enkle arkitektur- og naturforståelse, tilføjet humanistiske tilgange, medvirkede han til at gøre bygningskunsten tidløs og på tværs af generationer. Som tidlig optakt, og inspirationskilde hertil, var såvel hans ansættelse på Utzons tegnestue 1958-1966 som hans forudgående arbejde som ansat for arkitekten Vilhelm Wohlert med bl.a. projekteringen af Louisiana Museum for Moderne Kunst, der åbnede for offentligheden i 1958, og som udførtes gennem beslægtede arkitektur- og naturtilgange.

Mogens Prip-Buus var uddannet bygningsarkitekt på Kunstakademiets Arkitektskole i København som bl.a. elev af Vilhelm Wohlert.

• Jørn Utzon
• Operahuset i Sydney
• Vilhelm Wohlert
• kunstmuseet Louisiana

• Utzon Center