Faktaboks

Moder Teresa

Mother Teresa; døbt Anjezë Gonxha Bojaxhiu (fornavnet gengives ofte som Agnes)

Født
26. august 1910, Skopje i det daværende Osmannerrige; nu i Nordmakedonien
Død
5. september 1997, Calcutta (nu Kolkata), Indien

Moder Teresa fotograferet 1978 på et børnehjem i Calcutta med en lille forældreløs pige.

.

Moder Teresa.

.

Moder Teresa var en albansk ordensstifter, født i Skopje i det nuværende Nordmakedonien af albanske forældre, men kendt for sit virke til fordel for "de fattigste af de fattige" i Indien. Hun modtog Nobels Fredspris i 1979 og blev i 2003 saligkåret af pave Johannes Paul 2. I 2016 blev hun helgenkåret af pave Frans.

Moder Teresa var 1928-1948 søster i en katolsk orden med skolevirksomhed i Indien og begyndte i 1946 at tage sig af storbyen Kolkatas (dengang Calcuttas) slumbeboere. Hun stiftede selv en ny orden kaldet Kærlighedens Missionærer (Missionaries of Charity), der blev godkendt i 1950 og spredtes til mange lande.

Moder Teresas indsats for forbedring af de fattigstes vilkår førte til global respekt og organiseret støtte i mange lande, inklusive Danmark. Hendes statsbegravelse i Kolkata i 1997 var et tegn på hendes usædvanlige betydning.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig