Faktaboks

Mistinguett
Født
1875
Død
1956

Mistinguett. Udateret fotografi.

.

Mistinguett, egl. Jeanne Bourgeois, 1875-1956, fransk revy- og kabaretkunstner. Mistinguett debuterede i Paris i 1885 og opnåede stjernestatus på Moulin Rouge i 1909, på Folies-Bergère fra 1912 og Casino de Paris fra 1919.

Senere vakte hun opsigt ved bl.a. at lade sine ben forsikre for tre mio. dollar. Hendes ekstravagante sceniske fremtræden var båret af en perfektionistisk holdning til metieren og en sikkerhed, der udmøntede sig i et smittende overskud af livsglæde og vitalitet. Hun introducerede apachedansen, og blandt hendes mest populære sange var Je cherche un millionaire og klassikeren Mon homme.

I de yngre år dannede Mistinguett par med Maurice Chevalier på scenen og i privatlivet, men optrådte senere, og helt op i 80-års-alderen, som solist på turnéer i Europa og USA.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig