Miodrag Bulatović

Miodrag Bulatović var én af det tidligere Jugoslaviens mest læste og mest oversatte forfattere. Han kom som ganske ung fra Montenegro til Beograd og vakte opsigt med novellesamlingen Djævlene kommer (1955, dansk 1966). Det var især de krasse realistiske beskrivelser af et depraveret og lyssky miljø og forfatterens fabulerende sprog, der på én gang vakte forargelse og anerkendelse. Bulatovićs internationale gennembrud kom med romanen Den røde hane flyver mod solen (1959, dansk 1961), en fantasirig skildring af et montenegrinsk landsbymiljø, bygget op omkring det seksuelle symbol, den røde hane. I to antikrigsromaner, Helt på æselryg (1964, dansk 1967) og Krigen var bedre (1968), skildres krigen som en blanding af kriminalitet og pornografi. Et par romaner fra 1975 og 1977, Folkene med fire fingre og Den femte finger, handler om de jugoslaviske gæstearbejdere som ofre for radikale nationalistiske bevægelser i Vesttyskland.

Bulatović forsøgte sig også som dramatiker med det absurde skuespil Godot er kommet (1966). I den store roman Gullo Gullo (1983, dansk samme år) om terroristgruppen Gullo Gullo, der har taget navn efter det blodtørstige dyr jærven, smelter terrorisme, religion og finansmagt sammen i en grotesk og hæsblæsende beretning, hvor det politiske liv er nået et skridt videre i sin udvikling; det er blevet animaliseret og bestialiseret, og myterne, gamle såvel som nye, bliver hensynsløst misbrugt som grundlag for de mest kriminelle ideologier.

Bulatovićs forfatterskab kan opfattes som en stadig stræben efter at overskride grænser. For hver ny bog forsøgte Bulatović at overgå ikke bare sig selv, men hele den internationale litteraturs hensynsløse superrealister, Céline, Genet, Arrabal, Burroughs. Hans styrke var hans fantasirigdom og hans ubændige og sprudlende sprogbehandling, der lige så godt fabulerede ud fra dagligdagen som ud fra mytiske og dunkle forestillinger.