Milan Kundera

Faderen var pianist og musikpædagog, og Kundera studerede som ung klaver og komposition. Siden læste Kundera litteraturvidenskab på universitetet, før han skiftede til filmskolen i Prag, hvor han efter afgangseksamen 1952 blev ansat som lærer i verdenslitteratur.

Milan Kundera debuterede i 1953 som lyriker og udgav i 1950’erne tre digtsamlinger, hvoraf den sidste, Monologer (1957; omarbejdet i 1964 og 1965), tematiserede spændingen mellem erotik og kærlighed, et centralt tema også i det senere forfatterskab.

Kundera havde desuden succes som skuespilforfatter, bl.a. med krigsdramaet Ejerne af nøglerne (1962) og med Jacques og hans herre (1971, på dansk i 1984), en variation over Denis Diderots roman Jacques le Fataliste. Kernen i forfatterskabet er dog ubetinget prosaen.

I 1963, 1965 og 1968 udgav Kundera tre små novellesamlinger under fællestitlen Latterlige lidenskaber (samlet udgave i 1970, på dansk i 1985). Spøgen, der glider sin ophavsmand af hænde, identitetens skrøbelighed og kærlighedens og erotikkens kår i en affortryllet verden behandles i disse noveller med elegance, ironi og diskret melankoli.

Det samme er tilfældet i debutromanen En spøg (1967, på dansk i 1970), som virtuost kombinerer det personligt-eksistentielle med det historisk-politiske i et portræt af Tjekkoslovakiet under og efter stalinismen. Romanen blev et hovedværk i 1960’ernes tjekkoslovakiske reformproces, som Kundera (der var medlem af kommunistpartiet i årene 1948-1950 og 1956-1970) engagerede sig stærkt i.

Fra 1970 var Kundera ramt af publikationsforbud i hjemlandet, og hans følgende to romaner, Livet er et andet sted (1973, på dansk i 1977) og Afskedsvalsen (1976, på dansk i 1978), udkom derfor først i fransk oversættelse. I 1975 emigrerede Kundera til Frankrig. I 1979 blev han frataget sit tjekkoslovakiske statsborgerskab, og i 1981 blev han fransk statsborger. I 2019 fik han tjekkisk statsborgerskab.

Opbruddet fra hjemlandet tematiseres i romanen Om latter og glemsel (1979, dansk oversættelse 1980), hvori Kundera også radikaliserer sine fortælletekniske eksperimenter; romanen bindes ikke sammen af en fast personkreds eller handling, men af centrale temaer, der analyseres i en række variationer.

Variationsprincippet, blandingen af essay og fortælling og den modelagtige afprøvning af eksistentielle spørgsmål genfindes ligeledes i førnævnte Tilværelsens ulidelige lethed og siden i Udødeligheden (1990, på dansk samme år), hvori Kundera helt forlod den tjekkiske kontekst. Denne roman udkom i både fransk og tjekkisk originaludgave, mens Kunderas senere essays og kortromanerne Langsomheden (1995, på dansk samme år), Identiteten (1998, på dansk 1998), Uvidenheden (2001, på dansk 2001) og Det ubetydeliges fest (2014, på dansk 2015), hans sidste værk, alle er skrevet på fransk.

Milan Kundera udgav endvidere fire essaysamlinger, Romankunsten (1986, på dansk 1987), De forrådte testamenter (1993, på dansk 1996), Tæppet (2005, på dansk 2005) og Et møde (2009, på dansk 2012), hvori han udfolder sin romanpoetik, beskriver sine litterære og musikalske forbilleder og præsenterer sine idéer om den europæiske kulturs udviklings- eller afviklingshistorie.

Milan Kundera kan med lige stor ret regnes til tjekkisk og fransk litteraturhistorie, idet de to versioner af forfatterskabet kun delvis er overlappende. Uden for Tjekkiet er hans tidlige værk, især ungdomsårenes kommunistisk engagerede lyrik, stort set ukendt, mens omvendt hans sene kortromaner og essays skrevet på fransk kun delvis er tilgængelige på tjekkisk, da Kundera insisterede på selv at stå for oversættelsen, hvilket stærkt har forsinket flere udgivelser.

Kundera undgik offentlig opmærksomhed, og hans besøg i det gamle hjemland efter kommunismens fald i 1989 forblev rent private. Ved prisceremonier optrådte hans kone Věra. Mod slutningen af sit liv skænkede Kundera sit arkiv og bibliotek til Det Mæhriske Statsbibliotek (Moravská zemská knihovna) i fødebyen Brno, som på forfatterens fødselsdag den 1. april 2023 kunne åbne et særligt Milan Kundera Bibliotek for forskere og en interesseret offentlighed.

• Tilværelsens ulidelige lethed (filmen)
• Tjekkiets litteratur

• Boisen, Jørn (2001). Milan Kundera. En introduktion. København: Gyldendal.
• Bugge, David & Ole Morsing (red.) (2006): Kundera i syv sind. København: Anis