Fjerritslev er hovedsæde for en af Europas største producenter af svejsemaskiner med salg over hele verden. I 1970 fremstillede mekaniker Richardt Haastrup og ingeniør Jørn Rødbro deres første svejsemaskine i et udhus.

Det begyndte med svejsemaskiner til autoværksteder, men det store marked endte med at være i industrien. Langt hovedparten af svejsemaskinerne bliver i dag eksporteret til flere end 40 lande.

En central leder har været Peter Roed, der var direktør i årene 1972-2012 og bestyrelsesformand fra 2012. I 2016 var Peter Roed samtidig hovedaktionær gennem Roed Invest ApS.

Som mange andre industrivirksomheder oplevede Migatronic en nedgang i årene efter finanskrisen i 2008. Før krisen havde virksomheden 450 medarbejdere i ind- og udland, i 2024 faldet til omkring 200 medarbejdere. Virksomheden havde en omsætning i 2022 på 387 mio. kr.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig