Michael Polanyi var en ungarskfødt, britisk fysisk kemiker, videnskabssociolog og -filosof.
Polanyi blev i 1926 professor i fiberkemi ved Kaiser Wilhelm-Instituttet i Berlin. I 1933 flyttede han til Manchester University i England, hvor han blev professor i fysisk kemi indtil 1948 og derefter indtil 1958 professor i videnskabssociologi og -filosofi.
Som kemiker ydede han vigtige bidrag bl.a. inden for reaktionskinetik og røntgenkrystallografi. Som videnskabsfilosof blev Polanyi kendt for sin opposition mod positivistiske og reduktionistiske synspunkter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.