Artikelstart
Michael J. Mulvany, Michael John Mulvany, f. 1941, britiskfødt dansk ingeniør, som fra 1992 har været professor i farmakologi ved Aarhus Universitet, hvor han i 1983 blev dr.med. med en afhandling om blodkarforandringer ved blodtryksforhøjelse.
Michael J. Mulvany og lægen Christian Aalkjær modtog i 1998 Novo Nordisk Prisen for deres udvikling af måleapparatur, hvormed de har kunnet påvise forsnævringer af arterier, som kun er 0,1-0,2 mm i diameter (modstandskar). Deres forskning har vist, at disse forandringer opstår meget tidligt i forløbet af blodtryksforhøjelse.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.