Når diagnosen er stillet, træffes beslutning om behandling. Denne består af tre dele: Regulering af risikofaktorer og levevis, blodtryksnedsættende lægemidler og behandling af blodtryksforhøjelsens årsag, når den i sjældne tilfælde kendes. Regulering af livsstil omfatter reduktion af alkohol- og tobaksforbrug, eventuel afmagring og hos yngre mennesker øgning af det fysiske aktivitetsniveau. Af blodtryksnedsættende lægemidler findes forskellige typer, der oftest nedsætter blodtrykket ved at mindske den øgede modstand i patientens kredsløb (se ace-hæmmere, betablokkere, calcium-blokkere og vanddrivende lægemidler).
Det kan sjældent forudsiges, hvilket blodtryksnedsættende lægemiddel der virker bedst på den enkelte patient. Bivirkninger ved behandling med moderne blodtryksnedsættende stoffer er sjældne, men kan forekomme. Læge og patient vil derfor ofte arbejde sig igennem forskellige muligheder, før den bedste behandling er fundet. Ved sværere blodtryksforhøjelse gives ofte flere stoffer samtidig. Behandlingen er i de fleste tilfælde livsvarig, men undertiden forbliver blodtrykket normalt, når behandling af lettere blodtryksforhøjelse aftrappes. Blodtryksnedsættende behandling med lægemidler formår at ophæve patienternes øgede risiko for apopleksi og hjertesvigt, mens den øgede risiko for blodprop i hjertet kun delvis nedsættes.
I nogle af de sjældne tilfælde, hvor årsagen til blodtryksforhøjelsen kan påvises, kan patienten helbredes ved operation, der fx kan bestå i fjernelse af en ensidig skrumpenyre, udvidelse af en forsnævring på pulsåren til en nyre eller fjernelse af en svulst i en binyre. En ny type lægemidler til behandling af blodtryksforhøjelse (angiotensin II-receptorantagonister) er fremkommet i slutningen af 1990'erne. Stofferne udøver deres virkning ved at blokere en receptor på angiotensin II-molekylet, således at det ikke kommer til at virke. Deres virkning ligner virkningen af de beslægtede ace-hæmmere, men bivirkningerne, fx hoste, er færre. De finder også anvendelse ved behandling af hjerteinsufficiens. Se også mikroalbuminuri.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.