Medicon Valley

Medicon Valley, udtryk, der benyttes om Øresundsregionen i såvel Danmark som Sverige betragtet som bioteknologisk og farmaceutisk vækstområde. Navnet, der skal give associationer til Silicon Valley, anvendes til international markedsføring for at tiltrække bioteknologiske investeringer.

Medicon Valley omfatter universiteter, hospitaler og virksomheder, bl.a. Hillerød Hospital, Statens Serum Institut, Novo Nordisk, H. Lundbeck, AstraZeneca, LEO Pharma og Ferrosan.

I 1997 stiftedes Medicon Valley Academy, et netværk for virksomheder og forskningsmiljøer i regionen. Det skiftede i 2007 navn til Medicon Valley Alliance og har flere end 250 medlemmer.

Medicon Valleys hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig