Faktaboks

Martin Geertsen

Martin Raahauge Borreskov Geertsen

Født
16. marts 1970, Sakskøbing
Martin Geertsen i 2014.
Martin Geertsen fotograferet i 2014.
Martin Geertsen i 2014.
Af /Ritzau/Scanpix.

Martin Geertsen er en dansk politiker fra partiet Venstre, 2002-2007 kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune og medlem af Folketinget fra 2011 til 2015 og igen fra 2019 til 2022.

Martin Geertsen er uddannet cand.scient.pol. Han blev medlem Københavns Borgerrepræsentation i 1998 og sad der indtil 2008. Efter at have virket som seniorkonsulent i virksomheden Cohn & Wolfe A/S 2008-2010 blev han i 2011 medlem af Folketinget, hvor han bl.a. blev Venstres idrætsordfører og senere integrationsordfører. Ved regionsrådsvalget i 2013 blev han indvalgt i Region Hovedstaden.

I 2018 kom han igen i Folketinget som afløser for Søren Pind, og i 2019 blev han indvalgt på sit eget mandat. Som Venstres sundhedsordfører kom han til at spille en central landspolitisk rolle under corona-epidemien i foråret 2020, ligesom han senere blev medlem af Folketingets nyoprettede epidemiudvalg.

Han blev ikke genvalgt ved folketingsvalget 2022, hvor Venstre mistede 20 af sine 43 mandater. Den 1. marts 2023 forlod han også regionsrådet i Region Hovedstaden og dermed dansk politik for at blive public affairs-direktør i lommunikationsbureauet Primetime.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig