Marstal Kirke, fra 1737 er opført i en enkel barokstil. Størstedelen af dens inventar er fra tiden efter dens opførelse, men den har en middelalderlig døbefont.
Kirken ligger i Marstal på hjørnet af Kongensgade og Kirkestræde, der er sømandsbyens gamle hovedstrøg ca. 300 meter fra havnen. Den er i sin tid bygget på åben mark vest for handelspladsen og syd for landsbyen (Bondebyen), men blev siden omgivet af den hurtigt voksende søfartsby.
Kirken består af et langhus, hvor skibet og koret går i et, med femsidet afslutning i øst. Hertil slutter sig fra 1771 et lille våbenhus i syd og et tværskib, mens tårnet er fra 1920.
I dag er kirken hvidkalket med rødt tegltag.
Den prunkløse kirke er opført i en enkel barokstil. Dens langhus er på fem fag, der hver har et fladbuet, grønmalet vindue. Mod øst har kirken en femsidet afslutning, og her er der i det midterste fag et spidsbuet vindue over en dør.
I 1771 fik kirken et våbenhus på sydsiden og et tværskib på nordsiden. Begge tilbygninger er opført i den samme stil som langhuset.
I 1920 rejste man det store tårn i vest, som har brede hjørnelisener, der er svagt fremspringende murpiller. Det har øverst et svunget kobbertag med lanterne og spir. Lanternen har i hver side store, elektrisk oplyste urskiver af glas og med romertal, der om natten tjener som sømærke. Tårnet benævntes allerede inden opførelsen – og før første verdenskrigs endelige afslutning – som ‘fredstårnet’, og det blev tillige rejst som et minde om Sønderjyllands genforening med Danmark.
I det indre dækkes rummene af gipsede tøndehvælv af træ, og store tømrede pulpiturer, dvs. ophøjede gallerier, giver interiøret en særlig intimitet.
Murene brydes i det indre af brede, rundbuede blændinger, dvs. dekorative murnicher.
I Marstal Kirke er størstedelen af inventaret fra tiden efter kirkens opførelse, men der er dog en middelalderlig døbefont og et bemærkelsesværdigt senere inventar.
I skibets nordside umiddelbart neden for koret står der en romansk døbefont af granit. Den blev overført fra Tranderup Kirke i 1870. Fonten har en fod formet som et terningkapitæl med hjørnehoveder, og skaftet er dekoreret med kors. Kummen har foroven en bort med skiftevis liljer og kors, mens resten af fladen er udfyldt med seks store ringe. Reliefudsmykningen er i nyere tid fremhævet med bronzefarvet bemaling.
Prædikestolen fra 1737 er udført af snedker Jørgen Nielsen fra Rudkøbing. Den består af en kurv på fire fag, en underbaldakin, en opgang, en dørfløj og en himmel. Kurven har i fagene arkader med tekststykker i. Bemalingen fra 1973 er af Alan Havsteen-Mikkelsen, og den svarer til altertavlens.
Altertavlen fra 1843 i nygotisk stil er formentlig udført efter tegning af maler Christian Antoni Zehngraf, Svendborg. Den har en arkitektonisk opbygning med joniske pilastre, dvs. halvsøjler, der bærer såkaldte kølbuer, da buerne har form som kølen på et skib. Mellem søjlerne er der i midten et maleri, Jesus stilner stormen på Genesaret Sø, som er malet af Jens Erik Carl Rasmussen i 1881. Sidefelternes malerier viser evangelisten Johannes og apostlen Peter, som er malet i 1843 af Christian Antoni Zehngraf efter Thorvaldsens skulpturer i Vor Frue Kirke i København. De er malet som grisailler i gråhvide nuancer på sort bund.
Kirkens bænke er fra 1905 og 1912. Deres endegavle er spidsbuede, og foroven er der et forsænket felt med en stiliseret trekløver i relief. De er malet blå.
Det indhegnede område omkring kirken og vest for denne var indtil 1896 sognets kirkegård.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.