Marsala er en italiensk by på vestkysten af Sicilien med ca. 82.000 indbyggere (2020). Byen er centrum for den sicilianske vinproduktion og kendt for vineksport, ikke mindst af hedvinen marsala.

Faktaboks

Etymologi
Byens navn kommer fra arabisk Marsa-Allāh 'Guds havne'.

I antikken hed byen Lilybaeum. Det rektangulære bebyggelsesmønster i den gamle bydel stammer fra tiden under karthagenienserne, der grundlagde den i 396 f.v.t.; den kom under Romerriget i 241 f.v.t.

I 800-tallet blev Marsala erobret af araberne, og fra dem stammer byens nuværende navn. Da havnen blev ødelagt i 1500-tallet, reduceredes byens betydning.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig