Faktaboks

Marius Boel
Født
5. januar 1882
Død
9. november 1979

Marius Boel var en dansk erhvervsmand og mejerist. Som ejer fra 1915 af Marslev Fællesmejeri på Fyn udviklede Marius Boel den danske blåskimmelost. Han iværksatte med succes den første danske produktion af roquefortost. Flere danske mejerier blev opkøbt, og produktion blev også iværksat i Sverige og Italien.

Marius Boel blev godt hjulpet af sine tre sønner. Jeppe (1918-1973) og Poul Erik Boel (1922-2021) forestod afsætningen i USA, mens Esper Boel (1913-1986) stod for opkøbene af flere mejerier og osterier i Danmark, bl.a. Lundby Mejeri på Falster, som specialiserede sig i den berømte Rosenborg Blue Cheese (Danablu).

Boel-koncernen overgik i 1972 til fondseje. Mejeridelen blev samme år solgt til det britiske Unigate Ltd., men var fra 1986 en del af MD Foods.

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig