Maritsa, græsk Evros, tyrkisk Meriç, flod på Balkanhalvøen; 514 km. Fra sit udspring i Rilabjergene i Bulgarien løber den mod øst gennem Plovdivbassinet, drejer derefter mod syd og løber ud i Det Ægæiske Hav. Maritsas nedre løb danner grænsen mellem Grækenland og Tyrkiet.

26.9.1371 tilintetgjorde osmannerne en stor serbisk hær ved Maritsa. Slaget førte til opløsning af det serbiske storrige, reducerede Det Byzantinske Rige til en osmannisk vasalstat og åbnede vejen for den videre osmanniske fremtrængen på Balkan.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig