Marian Smoluchowski var en polsk fysiker og professor ved universiteterne i Lviv og Kraków. Han var ekspert i statistisk mekanik og er især kendt for sine teoretiske og eksperimentelle arbejder om kolloider, fluktuationer og brownske bevægelser. I 1906 forklarede han brownske bevægelser molekylkinetisk. En lignende teori var året før foreslået af Albert Einstein, men Smoluchowskis uafhængige teori var mere omfattende og generel.
Marian Smoluchowski
Faktaboks
Marian Smoluchowski
- Født
- 28. maj 1872
- Død
- 5. september 1917
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.