Malleus maleficarum

Heksehammeren kombinerer teologiske argumenter, juridiske procedurer og praktiske råd.

Bogen er opdelt i tre dele: Den første del diskuterer eksistensen af hekseri og dæmoner samt deres trussel mod kristendommen. Anden del beskriver, hvordan man identificerer hekse, herunder en række tegn og ritualer. Tredje del er en beskrivelse af selve processens forløb fra afhøring til straf.

Her forklarer bogen at tortur kan anvendes som metode til at fremkalde tilståelser under afhøring. "Heksehammeren" var udbredt i både katolske og protestantiske områder i 1500- og 1600-tallet. Bogen havde således enorm indflydelse på håndteringen af hekseanklager i et meget stort område og over meget lang tid.

Inkvisitorer, herunder Heinrich Krämer, mente at kvinder var særligt tilbøjelige til at blive hekse, hvilket formuleres på følgende måde i Heksehammeren: "Den helt indlysende grund til, at kvinder indgår en pagt med djævelen, er den, at kvinder er mere kødelige, hvilket også kommer til udtryk i deres forføreriske holdning over for mænd. I virkeligheden kommer alt hekseri af den kødelige lyst, som er umættelig hos kvinden. Kvinden er jo også blot skabt af et bøjet ribben, og da hun som følge af denne mangel er et ufuldkomment dyr, er hun altid bedragerisk."

Sådanne idéer om kvinders særstilling fik vidtrækkende konsekvenser. Tusindvis af mennesker, hovedsageligt kvinder, blev forfulgt, tortureret og henrettet på en baggrund, vi i dag forstår er forkert og uretfærdig.

Idéerne i Heksehammeren spredte sig også til Danmark. I 1543 udgav den danske biskop Peder Palladius "En Visitatsbog", hvor han tordner mod jordemødre og troldkvinder (hekse). Palladius gør desuden status over hekseprocesserne i Danmark:

"Du skal ikke have hemmeligheder med en troldkvinde, de får nu deres straf, de kan ikke længere gemme sig for evangeliets klare lys, de skal nu bære verdens skam, og det er også deres fortjente straf. Der brændte jo tidligere en flok af dem i Malmø og i Køge og andetsteds, og vi hører desuden, at der igen er blevet grebet en flok i Malmø, som skal brændes. I Jylland og Smålandene jager man hekse som var det ulve, og der blev for nyligt fanget og brændt nogen på Als, og i de nærliggende områder blev der grebet omkring 52 troldkvinder."

Den danske kong Christian 4. var også en ivrig heksemodstander, og i 1617 udstedte han den såkaldte Trolddomsforordning, en lov rettet imod hekse og trolddom.

I nyere tid er Heksehammeren blevet kritiseret for at fremme massehysteri, misogyni og uretfærdige retssager, og den står først og fremmest som et mørkt monument over fortidens overtro og magtmisbrug. Bogen er dog også som et vigtigt studieobjekt for dem, der ønsker at forstå fortidens menneskers frygt og fjendebilleder.

• hekseprocesser