Professor Peter Munk Christiansen, medlem af Magtudredningens forskningsledelse, diskuterer undersøgelsen på et debatmøde i DJØF den 22. november 2006.
Magtudredningen var et dansk forskningsprojekt iværksat af Folketinget med det formål at analysere det danske folkestyres situation ved indgangen til 2000-tallet.
I 2022 besluttede Folketingets partier, at der skulle foretages en opdatering af den oprindelige Magtudredning. Den nye magtudredning omtales derfor som Magtudredning 2.0
I 1994 blev der i Folketinget nedsat et særligt udvalg til undersøgelse af demokrati og magt i Danmark. På baggrund af udvalgets beretning fra 1997 kom forslaget om at udarbejde en dansk magtudredning. Magtudredningens slutrapport, Magt og demokrati i Danmark. Hovedresultater fra Magtudredningen, forelå i 2003. Lise Togeby (1942-2008), professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, var leder af forskningsprojektet.
Hovedrapporten var skrevet som sammenfatning af et stort antal delrapporter, som Magtudredningen fik udarbejdet af mange af landets samfundsvidenskabelige forskere, og som blev udsendt enten som bøger (i årene efter 2001) eller som skrifter (i årene efter 1999).
Magtudredningens hovedkonkusion var, at det danske folkestyres situation på det pågældende tidspunkt egentlig var ganske udmærket.
Konklusionen blev imidlertid anfægtet af nogle kommentatorer, der argumenterede for, at Magtudredningen skulle have gjort mere for at inddrage fordelingsmæssige og sociale skævheder i samfundet, hvilket ville have ført til en mere nuanceret konklusion. Det blev dog bestridt af Magtudredningens forskningsledelse.
Siden afslutningen af den første magtudrednings arbejde er der gået to årtier, og samfundsudviklingen har skabt nye vilkår – og udfordringer – for folkestyret. Arbejdet med at udforme nye love og tage nødvendige beslutninger er blevet mere komplekst, mediebilledet er under løbende forandring, og samarbejdet i EU har fået mere og mere betydning på en række områder.
Folketingets partier vedtog derfor i 2022, at der var behov for en opdatering af den første magtudredning.
Meningen er, at Magtudredning 2.0 skal se på udvalgte samfundsområder, som er undergået vigtige forandringer. Dette arbejde skal fokusere på tre overordnede temaer
De tre hovedtemaer er yderligere opdelt i tilsammen 15 temaer. Målet er, at skabe ny forskningsbaseret viden om demokratiets situation og vilkårene for de demokratiske processer.
Arbejdet med Magtudredning 2.0 er lagt i hænderne på en forskningsledelse med professor Michael Bang Petersen (Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet) i spidsen. De fire andre medlemmer er professorerne Anne Binderkrantz (AU), Lene Holm Pedersen (KU), Ninna Mik-Meyer (CBS) og David N. Hopmann (SU).
Folketinget har også nedsat en ekstern følgegruppe, der skal følge arbejdet og efter behov bidrage med råd og nødvendige indspark. Følgegruppen har 31 medlemmer, som repræsenterer forskellige organisationer, partierne i Folketinget mm. Formand er Folketingets formand, Søren Gade.
Der er også nedsat en international rådgivningsgruppe bestående af syv anerkendte nordiske samfundsforskere.
Arbejdet inden for Magtudredning 2.0 er i foråret 2024 bl.a. foregået i en række workshops på grundlag af inspirations-essays udarbejdet af en bred række af samfundsforskere.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.