Faktaboks

Mads Skovlund

Mads Skovlund Pedersen

Født
1. oktober 1977, Ganløse
Mads Skovlund
Administrerende direktør Mads Skovlund
Mads Skovlund
Af .
Licens: Nordea

Mads Skovlund er bankdirektør i den danske del af den nordiske finanskoncern Nordea. Han har ansvaret for privatkunder og er samtidig Country Senior Executive. Nordea Danmarks største forretningsområde er privatkunderne. Mads Skovlund startede i Nordea allerede i sin studietid.

Næsten hele karrieren har været i Nordea

Mads Skovlund er cand.polit. fra Københavns Universitet i 2003. Mads Skovlund har også en HD i organisation og ledelse fra CBS i 2007 og tog yderligere 2012-2015 en MBA fra Henley Business School.

Stort set hele hans karriere har udfoldet sig i Nordea, hvor han startede som studentermedhjælp i august 2000.

Han har været ansvarlig for en stribe områder. Udover stillingen som bankdirektør har han også haft en række bestyrelsesposter i bl.a. Nordea Kredit, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finans Danmark, Vel Liv og Danbolig.

Afstikker til Nykredit

Undervejs havde Mads Skovlund en kort afstikker til Nykredit i mindre end et år, hvor han var ansat i Nykredit Bank A/S indenfor forretningsudvikling (Business Development).

Han tog til Nykredit, fordi drømmen var at blive porteføljemanager, dvs. arbejde med aktier og obligationer. Efter ni måneder tilbød Nordea ham at komme tilbage og blive assisterende porteføljemanager. Han har selv erkendt, at han hos Nykredit fandt ud af, at porteføljemanager ikke skulle være målet med arbejdslivet.

Diskret ledelsesform

Mads Skovlund er en leder, der ikke tror på de store armbevægelser. Han har i interviews sagt, at succes skal fejres, men ikke gøres højtideligt. Det skal jo nødigt fremstå som om, det er usædvanligt med succeser.

Det vigtigste for ham er at anerkende verbalt. Det er bedre at gå rundt til dem, der har været involveret i projekter, der er gået godt og give dem anerkendelse én-til-én.

Han bor på Frederiksberg og er far til to børn.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig