Macdonnell Ranges, en række parallelle, 400 km lange bjergkæder i Australiens Northern Territory. De højeste toppe ligger 1500 m.o.h., 900 m over de omgivende sletter. En række flotte tværdale er skabt ved, at floder i tidligere, regnrige perioder har kunnet erodere sig ned i de langsomt opfoldede bjerge. Byen Alice Springs ligger, hvor Todd River gennemskærer bjergkæden. Aboriginere har holdt til i kløfterne i over 20.000 år, og deres gamle hulemalerier er nu turistattraktioner.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig