Macapá

Macapá, hovedstaden i den brasilianske delstat Amapá ved Amazonas' delta; 397.900 indb. (2010). Fundet af rige manganforekomster i 1945 i det nærliggende Serra do Navio bragte økonomisk vækst til den lille jungleby, og en jernbane blev bygget til havnebyen Porto de Santana.

Byens økonomi hviler på udvinding af mangan og guld og på handel med fisk og tømmer. En stor del af byens huse er simple træhuse, og pga. den bløde lerbund bygges der ikke over to etager. Byens fodboldbane er anlagt lige på ækvator med banehalvdele på hhv. nordlige og sydlige halvkugle.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig