Lop Nur, Lop Nor, udtørret saltsø i den østlige del af Tarimbækkenet i Xinjiangprovinsen i NV-Kina. Gennem historien har Tarimflodsystemet haft udløb i Lop Nur, men udnyttelse af vandet til kunstvanding har udtørret søen for stedse. De kinesiske atomprøvesprængninger 1964-96 fandt sted i ørkenen omkring søen.
I 1876 konstaterede den russiske opdagelsesrejsende N. Przjevalskij (1839-88), at Tarim løb ud i ferskvandssøen Kara-Kosjun. Han mente at have genfundet den gamle Lop Nur-sø, som var kendt fra kinesiske manuskripter fra 100-t. f.Kr., og erklærede derfor, at alle ældre kort med Lop Nur placeret længere mod NØ var forkerte. Svenskeren Sven Hedin udforskede området i 1896 og 1899-1902 og fremsatte hypotesen om "den vandrende sø". Han genfandt den uddøde Loulan-civilisation i området og fandt, at den gamle Lop Nur var placeret korrekt på kortene, og at Kara-Kosjun var en ny terminalsø. Han forudså også, at Tarimflodsystemet igen ville flyde ud i Lop Nur. Det skete allerede i 1921, men som følge af menneskelig indsats. Hedins betragtninger var korrekte, men begrebet "vandrende sø" medførte forvirring. De hydrologiske forhold i området skyldes, at det er Tarimsystemet, som flytter sig.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.