Sven Hedin

Sven Hedin, var en svensk opdagelsesrejsende og forfatter. Allerede som ganske ung foretog Sven Hedin lange rejser til fjerne egne af verden.

På tre store ekspeditioner til Centralasien 1893-1897, 1899-1902 og 1905-1909 gjorde Hedin en række sensationelle geografiske og arkæologiske opdagelser. Han fandt bl.a. rester af buddhistiske byer og opdagede den såkaldte vandrende sø Lop Nur og bjergkæden Transhimalaya i Tibet, hvilket skaffede ham berømmelse i og uden for Sverige.

Senere rejste han i Mellemøsten og i 1920'erne i Mongoliet, 1927-1930 med Henning Haslund-Christensen som karavanefører. Hedins berømmelse hvilede på en umådelig stor formidlingsvirksomhed som foredragsholder og forfatter. Han skrev omkring 60 bøger, tegnede i tusindvis af kort og samlede et stort geografisk og etnografisk materiale.

Hedin var på samme tid en omstridt skikkelse ikke mindst på grund af sine dybt konservative politiske synspunkter; bl.a. var han medforfatter til Gustav 5.s stærkt forsvarsvenlige borggårdstale i forbindelse med Bondetoget 1914.

Hedins afsky for Rusland og hans beundring for alt tysk førte ham under 1. Verdenskrig ud i et intenst forsvar for Tyskland, og i 1930'erne og under 2. Verdenskrig var han tæt på det nazistiske regime.

Sven Hedin blev livet igennem tildelt et stort antal videnskabelige hædersbevisninger, og i 1902 blev han som den sidste svensker adlet.