Llanfairpwllgwyngyllgogerychwyrndrobwllllantysiliogogogoch er en by i Wales ved Menaistrædet på øen Anglesey med 3028 indbyggere (2020).
Faktaboks
- Også kendt som
-
Llanfairpwllgwyngyll, ofte blot kaldet Llanfair P. G
Byen er en turistattraktion alene pga. navnet, der regnes blandt verdens absolut længste. Navnet siges at være konstrueret i 1800-tallet af en lokal handelsmand, der ville gøre denne by på jernbanelinjen London-Holyhead kendt og et stop værd for turister.
Navnet refererer til byens kirker og betyder 'Marias kirke i dalen med hvide hasler nær en rivende strømhvirvel og Sankt Tysilios kirke nær den røde grotte'. Navnet er i længde ikke repræsentativt for walisiske bynavne i øvrigt, der oftest kun har to til fire led.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.