Anglesey, Ynys Môn, ø ud for NV-kysten af Wales; 676 km2, 69.700 indb. (2011). Øen udgør en del af den walisiske kystslette, hvor landbrug med malkekvæg er det dominerende erhverv. Gårdene ligger spredt i det træløse landskab. Øen har broforbindelse med fastlandet og med Holy Island på vestsiden af øen. Anglesey er et egnsudviklings- og lavtlønsområde, og flere letindustrier har slået sig ned i området. Ud for øens nordkyst er vanddybden stor og har muliggjort anlæggelsen af en offshoreolieterminal nord for byen Amlwch. Terminalen har en pipeline til Stanlow Olieraffinaderi ved floden Merseys munding syd for Liverpool.

Korn- og kvægavl samt handel gjorde tidligt øen velstående, men også eftertragtet. Anglesey var centrum for druidisk kultur og fra 500-t. for keltisk kristendom. Øen blev ofte invaderet — sidst da den engelske kong Edward 1. undertvang de walisiske Gwyneddfyrster og byggede Beaumaris Castle (ca.1295). Fra slutningen af 1700-t. til midten af 1800-t. havde Anglesey en betydelig kobberudvinding.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig