Ljubljana er hovedstaden i Slovenien. Byen er beliggende ved Ljubljanica, en biflod til Sava, og har 293.218 indbyggere (2022). Den er Sloveniens administrative, økonomiske og kulturelle centrum og desuden populær som turistby, bl.a. fordi den ligger nær ved De Julijske Alper; dens vartegn er den højtbeliggende middelalderborg.

Faktaboks

Også kendt som

Laibach, byens tyske navn, som også var dens officielle navn indtil Østrig-Ungarns opløsning i 1918.

Ljubljana er trafikknudepunkt med lufthavn og har bl.a. tekstil-, papir-, fødevare- og læderindustri, kemisk og elektronisk industri; desuden fremstilles turbiner til kraftværker. Endelig er byen også central for landets voksende serviceindustri. Byen er romerskkatolsk ærkebispesæde med universitet, oprindeligt opført i 1595 og genopført i 1809 og 1909. Byen har flere andre højere læreanstalter, museer, biblioteker og teater, opera, nationalgalleri og videnskabs- og kunstakademi.

Ljubljanas historie

I ca. 8 e.v.t. anlagde romerne her en koloni, Colonia Julia Emona, der blev den første romerske bygrundlæggelse i provinsen Pannonia. Den lå strategisk godt i skæringspunktet mellem den nord-syd-gående Ravvej, der endte i Norditalien, og Savadalen, som førte mod øst. Romernes hovedformål med grundlæggelsen var antagelig at bryde den keltiske kontrol med forbindelsen til Illyricum.

Ljubljana kom i 1276 under habsburgerne, fik byrettigheder i 1320 og blev bispesæde i 1461; byen var i 1500-tallet udgangspunkt for den slovenske reformation. I 1809-1813 var den hovedstad i Napoleons illyriske provinser og fra midten af 1800-tallet centrum for den slovenske nationalbevægelse. I 1797 var den første slovenske avis blevet udgivet i Ljubljana. Byen blev hovedstad i Slovenien i 1945.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig