Faktaboks

Liu Bang
Født
256 f.v.t.
Død
195 f.v.t.

Liu Bang var en kinesisk kejser og grundlægger af Handynastiet (202 f.v.t.-220 e.v.t.). Han er også kendt under sin posthume titel Gaozu 'den ophøjede forfader'.

Liu Bang, som stammede fra en slægt af små jordbesiddere, beklædte et mindre embede i provinsen under Qindynastiet. Efter Qindynastiets fald besejrede han i den efterfølgende borgerkrig sin rival Xiang Yu (død 202 f.v.t.) og foretog ændringer i statsstyrelsen, som blev grundlaget for det kejserlige Kina.

Liu Bang beskrives i kilderne som en brovtende, men dreven politiker, der dels videreførte træk fra det totalitære Qindynasti, dels indsatte sine allierede som lensherrer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig