Listerdyb, det danske Vadehavs største tidevandsrende, der med 1,5 km bredde og indtil 30 m dybde fører ind mellem øerne Rømø og Sild.
Faktaboks
- Etymologi
- Navnet Listerdyb er nævnt 1292 som Liist diyp, efter List på Sild, af glda. list 'strimmel' og dyb 'dybt sejlløb'.
Dybet deler sig i det nordøstgående Rømø Dyb, der fører op mod Havneby, det sydgående Lister Ley og det sydøstgående Højer Dyb, der vest om Jordsand Flak fører ind mod Højer Kanal og Vidåslusen.
Listerdybs tidevandsområde er ca. 415 km2 og begrænses mod nord af Rømødæmningen, mod syd af Hindenburgdæmningen; renden udgør i sit ydre løb grænsen mod Tyskland.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.