Linköping

Artikelstart

Linköping, by i Mellemsverige ved søen Roxen; 106.502 indb. (2016). Byen ligger på en slette ud mod Vättern; den har et alsidigt erhvervsliv og vokser hurtigt. Størstedelen af den middelalderlige by gik til ved en brand i 1700, men i modsætning til mange andre svenske byer kom reguleringerne efter branden ikke helt til at slette det gamle uregelmæssige gadenet, og dette forsøges bevaret. De ældste træhuse er dog fra 1700- og 1800-t.; siden 1950 er mange blevet flyttet til museet Gamla Linköping vest for byen, men flere står endnu på deres oprindelige plads, fx i Hunnebergsgata.

Byens industriudvikling tog fart efter 1900 med bl.a. jernbaneværksteder. I 1939 flyttede SAAB sin flyfabrik hertil, og SAAB-Scania blev efterhånden byens største arbejdsgiver. Udviklingen til en betydelig garnisonsby indledtes med opførelsen af en kaserne mod SV; her er nu militært museum. Den gamle eksercerplads Malmslätt ligger på et fladt israndsdelta fra sidste istid. Herfra foretoges de første flyvninger i 1911. Nu findes her en stor base for det svenske luftvåben med tilhørende Flygvapenmuseum fra 1984, og byen rummer flere andre militære institutioner. Östergötlands länsmuseum rummer svensk kunst og kulturhistoriske samlinger.

Linköpings universitet har bl.a. medicinsk forskning; et samarbejde mellem det tilknyttede universitetshospital og erhvervslivet foregår i Mjärdevi Science Park. En afdeling af universitetet findes i Norrköping.

Linköpings domkirke

Domkirken er en fornem, gotisk hallekirke, opført i kalksten ca. 1230-1500. Ældst er det oprindelige tværskib, så følger skibet og til sidst koret, der har trekløverformet plan og to små hjørnetårne; vesttårnet er fra 1700-t. med spir fra 1800-t. Kirken er rig på stenskulpturer; de middelalderlige glas- og kalkmalerier kendes nu kun som fragmenter. Blandt inventaret er en del gravmæler, bronzedøbefont fra 1400-t. og altertavler af Maerten van Heemskerck (1538-42) og Henrik Sørensen (1934).

Historie

Linköping ligger i et rigt landbrugsområde med mange levn fra oldtid og middelalder. Stedet blev et kirkeligt centrum i 1100-t., og indtil Reformationen voksede byen kraftigt. I år 1600 var byen skueplads for et blodigt drama, Linköpings Blodbad, da hertug Karl, senere Karl 9., efter at have sejret i borgerkrigen lod kong Sigismunds tilhængere i Riksrådet henrette i byen. Forud for blodbadet var gået en lidet korrekt rettergang for en domstol af stænderrepræsentanter. Efter den tid gik byen tilbage indtil moderne tid, da den atter fik betydning som administrativt, militært og ikke mindst kulturelt centrum. Akademisk undervisning blev indledt i 1950'erne, og i 1975 indviedes universitetet.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig