Lin Biao

Faktaboks

Lin Biao

Lin Piao

Født
5. december 1907, Huanggang, Hubei
Død
13. september 1971, Mongoliet
Lin Biao i 1950'erne.

Lin Biao var en kinesisk militær leder og politiker.

Lin sluttede sig i 1928 til Mao Zedong og beviste hurtigt sine store evner som militærtaktiker, bl.a. under Den Lange March. Efter 1949 fik han mange poster inden for regeringen og hæren; i 1955 blev han medlem af Det Kommunistiske Partis politbureau og i 1959 forsvarsminister.

I 1964 udgav han Mao Zedongs Den Lille Røde, der som led i en generel effektivisering af hæren skulle bruges til ideologisk ensretning. Lin blev i 1969 officielt udnævnt til Maos efterfølger, men døde to år efter, angiveligt ved et flystyrt i Mongoliet på flugt fra Kina efter en magtkamp med Mao.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig