Denne artikel omhandler Libyens historie fra 3000 f.v.t. til 600 f.v.t. Tidligere tider behandles i artiklen om Libyens forhistorie og perioden efter antikken i artiklen om Libyens historie.
3000-2500 f.Kr. begyndte beboerne i området vest for Nilen at optræde som fjender i egyptiske kilder; det er de såkaldte tjehenu. Egyptiske billeder fremstiller dem efter de samme farvekonventioner, hvormed de gengav sig selv (rødbrun hud for mænd og gullig for kvinder, begge med sort hår), og dette tillige med andre forhold peger på, at libyerne har været etnisk beslægtet med egypterne. Fremstillinger af en senere befolkningsgruppe, kaldet tjemehu, skelner derimod klart mellem disse (lys hud, rødt eller rødbrunt hår, blå eller lyse øjne) og egypterne.
Tjehenu var bosat i området vest for Nildeltaet, men senere betegner Ta-Tjehenu ('tjehenus land') hele området vest for Nildalen fra nord til syd. Omkring 2000 f.Kr. nævnes tjemehu for første gang som de vigtigste; de kom ligeledes efterhånden til at betegne alle beboere i området vest for Nildalen.
Under Ramses 3.s Libyerkrige nævnes navnene på undergrupper af tjemehu: meshwesh, lebu og seped både som fjender og som allierede. Seped har formodentlig været omskårne; denne teori er baseret på tolkning af reliefferne i Medinet Habu med afbildninger af sejrstrofæer: dynger af afskårne falloser.
Efter det egyptiske Nye Riges nedgang infiltreredes Nildeltaet af libyere, og endelig tog Sheshonk 1., der var af libysk afstamning, i 945 f.Kr. magten i Egypten som den første konge af det 22., såkaldte libyske dynasti.
Det er lebu-libyerne, der har lagt navn til de antikke forfatteres Libyen, der dels dækker hele Nordafrika, dels det nuværende Libyen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.