Liber AB, svensk forlagskoncern, grdl. 1969 for offentlige midler som Svenska Utbildningsförlaget Liber, men blev privatiseret 1990 og er efter fusion med flere andre firmaer en af Sveriges største forlagskoncerner. Liber AB udgiver især lærebøger og officielle publikationer; i 1993 blev det overtaget af den hollandske koncern Wolters Kluwer.