Li Bai

Li Bai var en kinesisk digter og boheme af daoistisk observans.

Li forlod tidligt sin respektable familie i Sichuan og tilbragte resten af sit liv på rejse rundt i landet, hvor han tog ophold hos slægtninge og velyndere, i templer og herberger. I årene ca. 743-744 var han gæst ved kejserhoffet, men faldt i unåde, så vidt vides pga. sin ukonventionelle livsstil, og i 757 lod han sig formentlig uforvarende inddrage i en sydlig udløber af det store An Lushan-oprør, blev dømt som forræder, men benådet i 759.

Hverken nationale ulykker eller private miserer har dog sat sig mange spor i hans digtning. De ca. 1000 digte, som tilskrives ham, er oftest lyse, upersonlige og såvel teknisk som tematisk traditionelle; der er digte om kvinder, vin og venner, om rejse- og naturoplevelser. Men de er båret af Lis ubændige frihedstrang, dybe samhørighed med naturen og af en både storladen og ubesværet, yndefuld sproglig fantasi, som har vist sig uefterlignelig. Hvor vennen Du Fu nok er Kinas mest respekterede klassiske digter, er ingen elsket som Li Bai.