Denne artikel omhandler Letlands historie fra Reformationen frem til 1850. Tidligere tider behandles i artiklerne Letlands historie i middelalderen og Letlands forhistorie.
Letland var omkring 1500 en ordensstat, som gik i opløsning efter Reformationen, og som i 1561 blev delt. Størsteparten kom under storfyrstendømmet Polen-Litauen, der efterhånden mistede det meste til Sverige.
Storfyrstendømmet Polen-Litauen mistede i løbet af 1600-tallet efterhånden det meste af det nuværende Letland til Sverige. Ved Freden i Nystad 1721 blev den svenske del (Livland) indlemmet i Rusland. I 1772 og 1795 blev også den polske del og Kurland russisk. Den tysk-baltiske adel bevarede dog sine privilegier, herunder selvstyre med egen landdag. I begyndelsen af 1800-tallet blev livegenskabet ophævet, men samtidig mistede bønderne brugsretten til jorden.
Den egentlige frigørelse kom med reformer i midten af 1800-tallet. I opposition til den tyske dominans opstod der i byerne en stærk lettisk nationalbevægelse.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.