Leopoldo Alas y Ureña var en spansk litteraturkritiker og forfatter, som skrev under pseudonymet Clarín. Hans skarpsindinge og provokerende litterære analyser har stadig aktuel interesse. Hans naturalistiske roman La Regenta (1884, Regentinden), der er inspireret af Flauberts Madame Bovary, skildrer med psykologisk indlevelse en kvinde, der er splittet mellem ønsket om et erotisk liv og et liv i religiøs ophøjethed. Den udgør også et forbitret angreb på tidens korrupte parlamentariske monarki og en ætsende udlevering af det provinsielle bourgeoisis hykleri i byen Oviedo, hvor Alas y Ureña var født og virkede som juraprofessor.
Leopoldo Alas y Ureña
Faktaboks
Leopoldo Alas y Ureña
Leopoldo Enrique García-Alas y Ureña; Clarín
- Født
- 25. april 1852, Zamora, Spanien
- Død
- 13. juni 1901, Oviedo, Spanien
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.