Lasègues fænomen, (efter den franske læge E.C. Lasègue, 1816-83), fremkaldes ved strakt benløftningstest, nerverodssymptom pga. irritation eller tryk på en eller flere nerverødder i lændehvirvelsøjlen, især ved diskusprolaps. Symptomet fremkaldes ved løft af patientens afslappede, strakte ben og består i en smertereaktion i det område af benet, der forsynes af den syge nerverod (radikulær smerte).