Lars Knutzon er en dansk skuespiller og sceneinstruktør. Han er søn af Lulu Ziegler og Per Knutzon og far til Line Knutzon.
Efter et par korte perioder ved Odense Teater, hvor han blev uddannet 1964, har han levet som freelance især i det komiske og klovneagtige karakterfag, fx på Betty Nansen Teatret som Per Degn i Erasmus Montanus vender tilbage (1984) og Mens vi venter på Godot (1990) samt i Historien fra et mørkekammer (1996) på Teatret ved Sorte Hest.
Foruden talrige opgaver som instruktør fra Holberg til Dario Fo har han optrådt på tv, fx i Kald mig Liva (1992), Taxa (1999) og Borgen (2010-2013) og på film i bl.a. Kun en pige (1995) og Oh Happy Day (2004).
Han var leder af ABC Teatret 1993-1995.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.