Faktaboks

Lars Frost
Født
7. oktober 1973

Lars Frost, f. 7.10.1973, dansk forfatter; uddannet fra Forfatterskolen 1998. Lars Frost blev født i København og debuterede i 2000 med novellesamlingen Og så af sted til Wien.

Siden er fulgt romanerne Allermest undrer det mig at vi kan glemme (2001), Smukke biler efter krigen (2004), Ubevidst rødgang (2008), Skønvirke (2011), Kongskilde NS 5100 (2013) og Med sværd og knipler (2015) samt digtsamlingen Et par dage (2006).

De bæres alle af stor sproglig nysgerrighed og opfindsomhed, for romanernes vedkommende ofte i leg med litterære genrer som kriminal- og rejseromanen og med et underliggende samfundskritisk perspektiv.

Lars Frost har undervist på Testrup højskole og på Forfatterskolen. Han har bl.a. modtaget Kritikerprisen 2011 for Skønvirke.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig