Faktaboks

La Païva

Esther Pauline Thérèse Lachmann

Født
1819
Død
1884
La Païva
La Païva fotograferet i 1860'erne.

La Païva var en kurtisane, der levede i Paris under Det Andet Kejserdømme. La Païva var født i Moskvas ghetto af fordrevne jødiske forældre.

Hun fik et langvarigt forhold til den velhavende pianist Henri Herz (1803-88), og snart var hun en kendt skikkelse i den parisiske demi-monde. Navnet La Païva tog hun efter sit ægteskab med den portugisiske markis Albino Francesco de Païva-Araujo (1824-72), som hun efterfølgende forlod.

La Païva blev en legendarisk skikkelse i det parisiske selskabsliv og ganske formuende. På Champs-Élysées byggede hun en overdådig bolig, Hôtel de la Païva. Efter kejserdømmets fald giftede hun sig i 1871 med grev Guido Henckel von Donnersmarck (1830-1916), og hun døde på familiens hovedsæde i Schlesien.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig